Temamøde: Målret fremtidens arbejdskraft – motiver Generation Z til erhvervsuddannelser og lokale jobs

9. august 2017

Med dette temaarrangement sætter vi fokus på, hvordan virksomheder i samarbejde med bl.a. folkeskoler og frivillige organisationer kan motivere og støtte unge til at tage en erhvervsuddannelse og blive en ressource for det lokale erhvervsliv.

De unge er morgendagens arbejdskraft. Men for få af dem vælger en erhvervsuddannelse, og derfor har mange virksomheder udsigt til mangel på faglærte unge. Samtidig er mange unge skoletrætte, erklæres ikke-uddannelsesparate og har brug for hjælp til at finde en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Syv år efter 9. klasse har hver 5. ung stadig ingen uddannelse ud over Folkeskolen. Her kan virksomheder, skoler, UU-vejledere og frivillige organisationer sammen gøre en forskel.

På dagen får du:

  • Viden, inspiration og praktiske cases om, hvorfor og hvordan virksomheder i samarbejde med skoler m.fl. kan motivere og støtte udsatte og skoletrætte unge på deres vej til uddannelse.
  • Praktiske guides og materialer til samarbejder mellem virksomheder, skoler og organisationer.
  • Netværksworkshop: Dialog mellem deltagerne og med dagens case-oplægsholdere. Del inspiration, få sparring og undersøg samarbejdsmuligheder.

Du kan se det samlede program nedenfor

Vi glæder os til at se dig!

Venlig hilsen arrangørerne
VirksomhedsnetværkCabi, Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), Håndværksrådet, Jyske Bank Koncernen, UU Danmark og Skolelederforeningen

 

Tid: Tirsdag d. 26.9. kl 8.30-12.00

Sted: Jyske Bank, Reventlowsgade 8, 1780 København V (indgang via gården)

Tilmelding: Senest mandag d. 18.9. Tilmeld dig HER – arrangementet er gratis

Målgruppe: Virksomhedsledere og HR-ansvarlige samt repræsentanter fra Folkeskoler og UU-vejledere. Max 3 personer pr. virksomhed/organisation. Vi forbeholder os retten til at sikre en ligelig fordeling mellem målgrupperne.

Parkering: Betalingspladser hos Q-Park Vesterport, Nyropsgade 42, 1602 København.

 

PROGRAM: Målret fremtidens arbejdskraft

08.30 – 08.45 Ankomst og morgenmad

08.45 – 09.00 Velkomst v. VirksomhedsnetværkCabi og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

09.00 – 09.30 Hvem er de unge, og hvordan motiveres de? Hvad ved vi om at motivere og støtte udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse? Hvordan kan virksomheder spille en vigtig rolle? v. Noemi Katznelson, professor og centerleder ved Center for Ungdomsforskning.

09.30 – 09.45 Ny undersøgelse om samarbejde mellem virksomheder og folkeskoler VFSA og Skolelederforeningen har taget temperaturen på, hvordan det står til med samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder. v. Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen og Christina Schultz, Sekretariatsleder, VFSA

09.45 – 10.00 Metoder til skolevirksomhedssamarbejde Praktiske idéer og erfaringer fra Håndværksrådets idékatalog v. Håndværksrådet og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

10.00 – 10.20 Kaffe og netværk

10.20 – 11.10 Cases – Sådan gør vi, og sådan kan du engagere dig

  • Jyske Bank Koncernen: Kloge Hænder – projekter der med succes får unge i uddannelse og job.
  • Talentspejderne: Erhvervsmentor- og talentprogram
  • Fritidsakademiet: Konkret arbejdserfaring som en vej til fast fritidsjob for udsatte unge
  • Grøn Enterprise A/S: Fang de unge
  • 11.10 – 11.15 Intro til netværksworkshop

11.15 – 11.55 Netværksworkshop: Del inspiration og find din nye samarbejdspartner Del inspiration, få sparring og undersøg samarbejdsmuligheder.

11.55 – 12.00 Afrunding og tak for i dag

LinkedIn