Fordele som medlem

Som medlem af Haandværkerforeningen får du:

  • Et tværfagligt netværk med ligesindede
  • Et talerør i forhold til kommunerne
  • En andel i fortællingen om det gode håndværk
  • Adgang til fordele som lejeboliger, sociale aktiviteter og rabatter
Bliv medlem

Fordele og rabatter


Lejeboliger

Som medlem kan du blive skrevet på venteliste til en af Haandværkerforeningens over 700 lejligheder. Lejlighederne spænder fra små, billige lejligheder i Emdrup til større, moderne lejligheder på Nørre Allé og Bispebjerg Bakke.
Læs mere

Leje af selskabslokale

Laugshuset ligger på Nørre Allé 19G i Alderstrøst-komplekset. Det er et selskabslokale med køkkenfaciliteter og plads til cirka 75 personer. Det kan lejes af medlemmer og af medlemsorganisationer.

Lejen per døgn er 850 kr. + depositum 1.500 kr. (Medlemsorganisationer betaler kun depositum.) Dertil kommer 690 kr. (som trækkes fra depositum) for obligatorisk slut-optælling og eftersyn af rengøring.

Laugshuset er til rådighed fra kl. 12. Al musik og støj skal ophøre til midnat, og senest kl. 01 skal man forlade huset. På afleveringsdagen skal huset efterlades fuldstændig rengjort kl. 9.

For yderligere information og leje af Laugshuset: Kontakt sekretær Mette Stryhn på 3343 2753 eller mette@hvfkbh.dk

Rabatportal
Medlemmer af Haandværkerforeningen kan benytte Rabatportalen hos Håndværksrådet, vores hovedorganisation. Her kan du få gode tilbud på alt fra mobiltelefoni og brændstof til forsikringer og ferierejser.
Log på Rabatportalen  (brug dit cvr.nr.)

Har du problemer med log-in eller har spørgsmål, så kontakt Lisette Møller i Håndværksrådet på telefon 3263 0348.

Gratis rådgivning om fx sygefravær
Haandværkerforeningen har indgået samarbejde med Cabi. Det er et uafhængigt netværks- og videnshus under Beskæftigelsesministeriet, der arbejder for at styrke det rummelige arbejdsmarked.

Har du spørgsmål i forhold til fx medarbejdernes trivsel og sygefravær, kan du ringe gratis til Cabi og få telefonisk rådgivning.
Læs mere hos Cabi

Medlemsbladet Hånd & Værk
Ti gange om året modtager du Haandværkerforeningens blad “Hånd & Værk”. Bladet giver dig sammen med hjemmeside og elektronisk nyhedsbrev et overblik over foreningens mange aktiviteter og tilbud.
Læs de seneste numre online

Klubbernes tilbud
Mere end 20 klubber, drevet af ildsjæle, tilbyder medlemmerne et væld af oplevelser. Er du vild med vin, gourmet, jazz, vandreture eller noget femte? Der er sikkert en klub for dig – og ellers kan du altid finde sammen med ligesindede og starte jeres egen klub.
Læs mere

Tværfaglige netværksgrupper
Haandværkerforeningen har en række tværfaglige netværksgrupper, hvor foreningens erhvervsaktive medlemmer mødes i et fortroligt rum og drøfter arbejdsrelaterede udfordringer og problemstillinger.
Læs mere her