Da Martin gik i værkstedet

12. april 2018

Den kan helt selv – robotten, der lyder navnet Robert. Den finder emnet, flytter det over på en blok, præger et par hakker i det, griber om det og rækker det over til CNC-maskinen, der fræser det. Den får emnet  tilbage, stiller det fra sig, blæser eventuelle spåner af, fatter om det igen og stiller det forsigtigt men bestemt ned på pallen ved siden af de andre.

Og forfra.

Emnet er en blok i værktøjsstål, og det udgør kernen i en lås til containere – containere beregnet til opbevaring af alt lige fra sikring af materialer på en byggeplads til bilforhandlerens dækhotel.

Den fyldte palle afskibes til en underleverandør, hvor emnerne hærdes og imprægneres med en olie baseret på miljøvenlig lanolin-olie. Behandlingen trænger ind i stålet og beskytter det optimalt mod korrosion. Vel tilbage i Farum bliver det forsynet med en låsecylinder, den helt afgørende låsepal, der skal sikre imod indbrud, og et lille dæksel.

Og så skal det ud i verden.

BEGYNDER MED ET PROBLEM
Historien om Mavako er en ægte iværksætterhistorie, og den begynder med et problem: At låsesmeden ikke kunne levere en løsning til American Tobacco, der efterspurgte et antal sikre beholdere til røgtobak i 400 Nettobutikker. Det forekom så frustrerende, at låsesmeden ”gik i værkstedet” og først kom ud, da problemet var løst. Det varede efter sigende nogle dage.

Det var i 2012, og Martin Kongshammer (40) havde konstrueret en hængelås, der levede op til Forsikring & Pensions højeste sikkerhedsklasse, var integrerbar med andre låsesystemer og kunne fastmonteres – de tre krav, som ingen tilsvarende låse på markedet dengang kunne opfylde på samme tid.

Med sin faglighed vidste han bare, at her var en god idé.

Martin er gift. Gift med Camilla Ibanez (40), der igennem sin karriere havde fået udviklet sit sælgergen og nu gav sig til at finde afsætning for det nye produkt. Det tog tid og krævede derfor en vis vedholdenhed; den vedholdenhed, kun et iværksætterpar, der tror på deres idé, kan mønstre.

HUL IGENNEM
Vedholdenheden blev belønnet. Nedrivningsvirksomheden J. Jensen i Lynge nord for København udlejer containere og kunne se en fordel i at tilbyde de sikre låse som en supplerende ydelse. Han kom også med en stribe gode råd til justering af design og funktion. Martin lyttede, lærte – og ”gik i værkstedet”.

Der var hul igennem.

Hvis en produktion skulle have gang på jord, skulle der det rette udstyr til; udstyr, der også skulle finansieres. Det blev til en mindre 5-akset CNC-fræser indkøbt brugt – simpel, men effektiv og kraftfuld – for penge skudt ind af iværksætterne selv og en indirekte bekendt, der nærede tillid til både iværksættere og produkt.

Vi skriver 2014. Tiden var inde til at trække en streg i sandet, sælge låseservicefirmaet og go all in. Man kan ikke både drive en virksomhed i det daglige og samtidig have overskud – både økonomisk og mentalt – til at være iværksætter.

GENNEMBRUDDET
Ud over J. Jensen blev de første kunder virksomheder, der sælger eller udlejer containere. Og i fjor kom, hvad der for alvor kan ligne et gennembrud: Indbydelsen til et møde med topfolk i tyske Abus, hvis danske selskab dengang og endnu leverer låsecylindere. Abus er repræsenteret i 100 lande og har for nylig lagt en betydelig ordre hos Mavako.

Det har betydet investering i yderligere produktionsudvidelser, og på ny trådte mere eller mindre direkte bekendte til som investorer; investorer, der i tiden siden er blevet knyttet tæt til virksomheden. Og i januar tillod Martin og Camilla sig at udbetale sig selv løn, og de har ansat den første medarbejder.

Hvem er de så – de to iværksættere?

Martin er udlært tømrer fra Jakon. Han kørte servicevogn sammen med en kollega. der havde arbejdet for en låsesmed og kunne rigtig meget om det. Det fængede Martin, der gerne ville specialisere sig. Han etablerede sig som låsesmed i sin fritid. Det var i 2001 – og det skete i øvrigt sammen med hans egen mester. I 2004 valgte Martin at gå sine egne veje, købte sin kompagnon ud og stiftede Martins Låseservice. Årene gik, virksomheden voksede, han mødte Camilla, de blev gift, stiftede familie … og da var det, at American Tobacco meldte sig, og Martin ”gik i værkstedet”.

Camilla er oprindelig udlært hundeklipper, men har i det meste af sin tid været beskæftiget med salg. Da beslutningen om Mavako var taget, satte hun sig hjem ved køkkenbordet og gav sig til at kontakte hele netværket af grossister og forhandlere … indtil hun fandt frem til J. Jensen.

Camilla og Martin indrettede deres virksomhed i nogle triste lokaler i Skovlunde. Her kunne de snart ikke være og flyttede i stedet ind i en tidligere maskinfabrik i Farums erhvervskvarter.

BUMPENE
Hertil er de nået takket være et netværk af investorer, der stolede på dem, en bank, der også gjorde det, nogen, der kunne hjælpe med de tekniske løsninger og ekspertise og et bagland, der bakkede fuldt og helt op – både moralsk, og når det gjaldt Martin og Camillas børn.

En lykkelig historie?

Jo. Men også en historie om bump på vejen – flere mindre, et enkelt stort:

Camilla og Martin foretog deres første produktionsudvidelse med et fabriksnyt, delvis automatiseret CNC-anlæg, der viste sig at være behæftet med fejl. Det ville leverandøren ikke anerkende, og det var lige
ved at lukke virksomheden, inden den havde vundet fodfæste.

»Det er altså ikke så fedt først at indsælge et produkt, lande en ordre og så måtte sige – hm … vi kan altså ikke lige levere,« konstaterer Camilla, og selv Martin ser en smule træt ud: Det kostede blod, sved, tårer og nattesøvn. Efter flytningen til Farum valgte leverandøren at bide i det sure æble og tage anlægget tilbage. Derefter indkøbtes det brugte, men nu fuldautomatiserede, 5-aksede CNC-anlæg med paletteveksler og Motoman-robotten Robert. Med det gode netværks hjælp og ikke mindst selvstudier har Martin lært at programmere anlægget, så det i dag kun kræver at blive fodret med nye stålblokke samt væsker og strøm.

Af andre bump har været erkendelsen af, at der er ting, de ikke er skrappe til – eksempelvis at varetage tysk korrespondance eller være deres egne husjurister. Her hjælper deres investorer, der også bemander ApS’ets bestyrelse. Hver har de deres spidskompetence.

»Ja, og de har såmænd også hjulpet til ude på gulvet!« smiler Martin taknemmeligt.

FLERE PRODUKTER
I tidens løb har Martin udviklet tre typer beslag og fire andre låse – først som prototyper, der blev testet af blandt mulige kunder, hvis gode råd er blevet indarbejdet, inden låsene blev certificeret og patentanmeldt som færdige produkter.

Certificeret? Patentanmeldt?

Martin fortæller, hvordan prototyperne har været sendt op til Sverige og dér testet og siden pnåede brancheforeningen Forsikring & Pensions certifikat. Derpå har Mavako udtaget patent.

De andre låse er en hængelås til montering på en container, en lidt kortere model, en lås, der kan monteres på en container uden at måtte bore, lime eller på anden måde gøre indgreb i containeren og endelig en indvendig lås, der bare bliver stærkere af blive forsøgt brudt op. CNCanlægget kan omstilles, så det kan varetage produktionen af alle typer.

Hvis I skulle give kommende iværksættere nogle gode råd – hvad ville I så sige?

Martins bud lyder: Grib ud efter al den hjælp, du kan få. Fra rådgivere, fra banken, fra dit netværk – tro ikke, du kan det hele selv. Vær åben og orienter dine investorer og din bank om alt, hvad der sker i virksomheden.

Camilla ser over på Martin:

»Og så er det vigtigt, at vi har været et par – at vi har haft hinanden.« Martin nikker.

Tiden er inde til at kigge ud til Robert og CNC-fræseren, der støt og roligt forvandler de rå stålblokke til sikre containerlåse.

Denne artikel er bragt i Haandværkerforeningens medlemsblad Hånd&Værk 4/2018. Du kan læse hele bladet her

Facebook