Fra middelalder til stjernekig

1. august 2017

Få huse i Danmark står, så de fortæller den hele historie om sig selv. De har været brændt ned eller bygget om. Har skiftet funktion eller stilart. Eller har været nedslidte og blevet renoveret – mere eller mindre pietetsfuldt.

Men træder man ind ad hoveddøren – med et kig op ad den smalle trappe med de mange løfter – i Brolæggerstræde 2, må man berede sig på en tidsrejse tilbage. Tilbage til Københavns brand i 1795, tilbage til stadsbygmester Peter Meyns og stadskonduktør J.H Rawerts helhedsplan for genopførelse af den hærgede by, tilbage til thehandler Knud Steenberg, der lod huset opføre, og som drev theforretning i den rummelige højtliggende kælder.

EN SNAPS TIL NATMANDEN
Huset står nemlig i flere henseender, som da det stod færdigopført i 1797: Med flere intakte eller blot let reparerede vinduer, gulvplanker, der har båret mange fødder i århundredernes løb, døre, ildsteder i køkkenet og pudsede lofter, vægge med opspændte lærreder. Hvad mere er, så er rumdisponeringen grundlæggende original.

I et af køkkenerne finder vi endnu et aflukke, der kan åbnes ude fra gangen. Her satte man gerne en snaps til Natmanden, der tømte latrinet, for at sikre sig, at han ikke tabte noget af indholdet undervejs.

»Huset har aldrig undergået nogen større renovering. Det faldt vi for,« fortæller Klaus Bonde Larsen og Ingelise Bonde Larsen, Ejendomsselskabet V.S. Larsen A/S. V.S Larsen overtog ejendommen i 2016 med intentionen om at restaurere den fra yderst til inderst – og med det formål så vidt muligt at føre den tilbage og dermed bevare og dokumentere et stykke bygningshistorie.

Brolæggerstræde 2 er en hjørneejendom, der binder Badstuestræde og Brolæggerstræde sammen. Ejendommen består af den højtliggende kælder, den høje stue, første, anden og tredje sal, der er den udnyttede tagetage. Den store kvist allerøverst er så vist ikke fra 1797, men 80 år yngre og har huset et observatorium indrettet til astronomen Thorvald Kjøld. Trappen går op midt i huset – og er så smal at gelænderet kan hægtes af, måtte der skulle bæres større genstande op i lejlighederne – møbler eksempelvis. Hver etage spænder over godt 120 kvadratmeter, og ejendommen omfatter i alt godt 600 kvadratmeter.

Den højtliggende kælder og stueetage er beregnet på erhverv, mens første, anden og tredje sal skal benyttes som lejligheder. Øverst – under taget – er indrettet en lejlighed med adgang til observatoriet.

I nederst beliggende erhvervslokaler var en lem i gulvet. Under lemmen var direkte udsigt til middelalderens København – til tiden før thehandlerens ejendom fra 1797. I den gamle gruekedel er her nu monteret lys og lagt en rude over, så fortiden bliver et dagligt skue.

Huset er naturligvis fredet – det blev det allerede i 1950. Det har betydet, at myndighederne har måttet konsulteres i mangt og meget, men samarbejdet har bestemt været positivt og båret af interesse for sagen, fortæller Ingelise Bonde Larsen.

FRELLOS FINURLIGHEDER
I 50 år – på dato! – var ejendommen ejet af billedkunstneren, nu afdøde Otto Frello, og gennem årene var huset rammen om hans og hans families liv. Det har beriget huset – i al stilfærdighed – for Otto Frello var et finurligt menneske.

Ingelise Bonde Larsen fremviser det indstøbte ur i badeværelset i den ene af lejlighederne i stueetagen og beretter om, hvordan en udførlig vejledning ville kunne lede om i køkkenet, ind igennem et bestemt skab og op til et lille aflukke i bagvæggen, hvor man kan komme til at skifte batteriet ud. Vis-à-vis badeværelset er indmuret en rude ud for et hulrum med pengesedler og mønter i – så fornemt udført, at det bliver til et stykke kunst. Med tanke på en gang ikke at være mere – formentlig da – har han været yderst generøs med diverse optegnelser, registreringer og tilrettevisninger, så ingen ville lades rådvild tilbage. Ja, i øvrigt blev det første batteri sat i uret i badeværelset i 1987.

Helt særlig opmærksomhed påkalder Otto Frellos dobbeltdør udført i trompe l’oeil ud til gangarealet på første sal. Værket er udført så pinligt virkelighedstro, at her er indbygget mange års forsigtigt slid.

»Rengøringsfolkene forsøgte faktisk på et tidspunkt at gøre den ren, og det fortælles, at postbuddet mindst én gang har forsøgt at putte breve ind gennem brevsprækken! « smiler Ingelise Bonde Larsen. Malerfirmaet har selv udført en tilsvarende illusion på anden sal.

ENTREPRISERNE
Mange forbipasserende i årenes løb har formentlig også bemærket det fuldstændig livagtige gadeskilt med teksten ”Brolæggerstræde” på ejendommens facade og nummerskiltet ud mod Badstuestræde.

Hvad er her så udført?

Her er malet – ud fra en farvesætning tilrettelagt af malerfirmaet selv – og det er forholdsvis markante kulører, der præger. Trappen er sat i en varm okker, stuen i den store stueetage er sat i rød, og vi finder grå, gule, mosgrønne og rosa kulører. Nej, farvesætningen er ikke original; Otto Frellos hustru har derimod berettet, at hun på et tidspunkt forskede i kilderne og fandt originale kulører, der var så mørke, at det ikke ville gå.

Væggene er alle behandlet med silikatmaling, mens vinduerne har fået linolie. Også i de nye køkkener er her malet med silikatmaling, men overfladerne har fået tilføjet en rengøringsvenlig lak omkring vådzonen.

De mestendels originale gulve har været slebet af – og i stueetagen salen finder vi stadig spor af olie fra en trykmaskine fra en tid, da her var indrettet trykkeri. Blot er gulvet nylagt i køkkenet på anden og tredje sal.

Det originale murværk på tredjesals niveau i gavlene ind mod naboejendommene i både Badstuestræde og Brolæggerstræde har fået lov at stå blottet.

El- og VVS-entrepriserne har været omfattende. For det første fordi huset aldrig har været opvarmet på moderne vis, hvorfor her har skullet føres rør rundt til den moderne varmeinstallation (2.500 lodninger, blev det til, ifølge VVS-entreprenøren), for det andet fordi lejemålene trods alt skal være tidssvarende. Hvor det overhovedet har været muligt, er bibeholdt de originale bakkelitkontakter med betjeningsknapper i messing. Rørene er synlige; det er helt bevidst, for de er et nyt kapitel i husets historie, og de repræsenterer i sig selv godt håndværk.

El-entreprisen tog et helt år, afslører Ingelise Bonde Larsen.

Endelig er køkkener – inklusive istandsættelse af de originale ildsteder – og badeværelser nye.

»Det har været kendetegnende for hele forløbet, at alle fag – alle på pladsen – har hjulpet hinanden; ikke mindst fordi her var så få ”standardløsninger” at holde sig til,« konstaterer Ingelise Bonde Larsen.

Nu står ejendommen klar til nye indvånere – i en ny tid.

Denne artikel er bragt i Haandværkerforeningens medlemsblad Hånd&Værk 7/2017. Du kan læse hele bladet her

Facebook

Hånd&Værk

HaandVaerk-widget_209x209