Vores ejendomme

Haandværkerforeningens Fond, Alderstrøst, har siden 1862 opført boliger til medlemmerne og deres familier. I dag råder foreningen over mere end 700 lejligheder.

Her kan du som medlem skrive dig på venteliste til en lejlighed i byen, eller du kan skrive dine børn eller børnebørn op, til når de skal uddanne sig i København.

Håndværkerhaven

Håndværkerhaven 1 – 41 og Banebrinken 71 – 89, 2400 København NV

De fem bygninger, der udgør Håndværkerhaven, blev opført i 1940 ved siden af Emdrup Station. De 351 lejligheder er primært billige 1- og 2-værelses lejligheder.

Alderstrøst

Nørre Alle 15 – 19, 2200 København N

Foreningens ældste ejendom, der ligger tæt ved Sankt Hans Torv, er opført i 1895 med senere om- og tilbygninger. Der er blevet byfornyet i 2003 – 2008. De 219 lejligheder spænder fra mindre 1-værelses til store penthouse-lejligheder.

Bispebjerg Bakke

Bispebjerg Bakke 18, 22 og 26, 2400 København NV

Det prisbelønnede byggeri er opført i 2004-6 i samarbejde med Realdania Byg og billedkunstneren Bjørn Nørgaard.  Visionen var at skabe et byggeri med en nærmest skulpturel fremtoning, baseret på det gode håndværk og de bedste materialer. Resultatet er 135 eksklusive lejeboliger fordelt på 11 huse.

Allégade

Allégade 6, 2000 Frederiksberg

Kaldet Møllmanns Landsted. Det såkaldte  Havehus er fra 1753, mens forhuset er tilføjet i 1794. De 7 lejemål i ejendommen er uhyre eftertragtede, og der er lukket for tilgang til ventelisten.

Haandværkerforeningens Plejehjem

Håndværkerhaven, 2400 København NV

Haandværkerforeningens Plejehjem blev indviet i 1960 og ligger i tilknytning til Håndværkerhaven i Emdrup. Det er en selvejende institution, der i dag har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Der er plads til 167 beboere.

Moltkes Palæ

Dr. Tværgade 2, 1305 København K

Moltkes Palæ fungerer som Haandværkerforeningens hovedsæde. Foruden kontorlokaler til sekretariatet rummer bygningen i dag selskabslokaler og gourmetrestauranten AOC.

Øvrige ejendomme

Foruden ovennævnte ejendomme er Haandværkerforeningen og den tilhørende fond involveret i andre ejendomme (her har medlemmer og deres pårørende ikke fortrinsret):

Dr. Priemes Vej 12 på Frederiksberg er en ejendom med 35 ældreboliger. Ejendommen blev opført i 1930 som en testamentarisk gave fra Skomagermester H.C. Heegaard og hustru.

Bredgade 41 er naboejendommen til Haandværkerforeningens hovedsæde, Moltkes Palæ. Bygningen blev opført i 1878-1880 som enkesæde for Lensgrevinde Moltke. I dag er der udelukkende erhvervslejemål.

Haandværkerforeningens sekretariat administrerer derudover lejemål for:

  • Buntmagernes Stiftelsesfond, Ålekistevej 49 A -C, 2720 Vanløse
  • Den Sierstedske Stiftelse, Stormgade 14 A – D, 1470 København K
  • Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 E – F, 1470 København K
  • Fredenshus, Øster Allé 25, 2100 København Ø
  • Fondet til Værn for Enligt Stillede Kvinder (Vesterled), Lindevangs Allé 5, 2000 Frederiksberg
  • Guldsmedegården, Kirketorvet 9 – 15, 2820 Gentofte
  • Københavns Skomagerlaugs Stiftelse, Vespervej 38 – 44 og Tuborgvej 108, 2900 Hellerup
  • E/F Sankt Gjertruds Stræde 6, 1302 København K (ejerlejligheder)